logo

6. internationale barokmusikfestival

Frederiksberg 19. - 24. juni 2014


FORSIDE - Medvirkende - 2010 - MEDVIRKENDE - Rune Tonsgaard Sørensen
Rune Tonsgaard Sørensen

Rune_Tonsgaard

Rune Tonsgaard Sørensen blev født i 1983 og har spillet violin siden han som 5-årig startede på Suzuki-instituttet. Efterfølgende har han modtaget undervisning af bl. a. Alexander Zapolski, Ulf Wallin på Edsberg Musikinstitut, Mihaela Martin på Hochschule der Künste i Köln samt Professor Serguei Azizian ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

I maj 2002 vandt Rune Tonsgaard Sørensen Jacob Gades violinkonkurrence, og i juni 2008 var han som eneste dansker semifinalist samt modtager af Specialprisen for bedste fortolkning af de danske værker ved Den 8. Internationale Carl Nielsen Violin-konkurrence i Odense.
Rune har været solist med flere danske orkestre deriblandt Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Sjællands Symfoniorkster, DKDMs symfoniorkester m.fl.

Som aktiv folkemusiker har Rune Tonsgaard Sørensen i en årrække spillet med den danske gruppe Zar og optrådt på festivaler i såvel Danmark som udlandet. Udgør sammen med de to fremtrædende folkemusikere Nikolaj Busk og Ale Carr trioen Dreamers Circus.

Rune Tonsgaard Sørensen er violinist i Den Danske Strygekvartet med hvem han har vundet 1. pris i flere nationale og internationale konkurrencer – senest London International String Quartet Competition i 2009. Den Danske Strygekvartet har spillet koncerter i det meste af Europa, USA og Canada, og kvartetten har som DR-kunstnere i 2006 været solister med DR Symfoniorkesteret og DR Underholdningsorkesteret.

Desuden medlem af trioen Gáman med Bolette Roed og Andreas Borregaard og medarrangører af Brahms Festival Copenhagen, som har fundet sted siden 2007.
Siden 2008 har han været koncertmester i Sjællands Symfoniorkester, og han er desuden  timelærer i violin og kammermusik ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.



Video:

JavaScript is disabled!
To display this content, you need a JavaScript capable browser.


JavaScript is disabled!
To display this content, you need a JavaScript capable browser.


JavaScript is disabled!
To display this content, you need a JavaScript capable browser.


 
Real-time visitors monitor and live stats
Danish(DK)English (United Kingdom)
2010
Facebook Image

Se program poster 2010


Website: EXISTENS.