elenor wimanElenor Wiman har sunget i Tyskland, Spanien og i de nordiske lande i roller som Waltraute, Rossweisse, Flosshilde og 2. Norne i Wagners Nibelungens Ring, Margret i Alban Bergs Wozzeck, La Musica og Messagiera i Monteverdis Orfeo og Sorceress i Dido og Aeneas.

Elenor Wiman har arbejdet i udlandet med dirigenter som Kent Nagano, Marc Soustrot, Frank Maximilian Hube, Jukka Iisakkila og i Danmark med dirigenter som Lars Ole Mathiasen, Ebbe Munk og David Riddell.

Derudover har hun været altsolist med orkestre landet over i Schuberts Messe i As-dur, Bruckners Messe i f-mol, Bachs Mattæus- og Johannes-passion, h-mol Messe, Mozarts Requiem og Händels Messias.