eero p -Eero Palviainen har studeret hos bl.a. Leif Karlson og Hopkinson Smith og mestrer de fleste historiske guitar- og lutinstrumenter:  renaissancelut, vihuela, ærkelut, teorbe, barokguitar og baroklut. Han har optrådt over det meste af Europa samt Japan – både som solist og med ensembler som L’Arpeggiata, Freiburg Barokorkester, Battalia, Sixth Floor Orchestra, Helsinki Baroque Orchestra og mange flere. Eero er en beskeden person, der er svær at få til at fortælle om sine meritter. Dog har vi fundet ud af at han bl.a. ofte turnerer sammen med den japanske cellist Hidemi Suzuki, og denne duo har indspillet Vivaldis cellosonater.