IMG_0446Camilla Bachhausen er født i 1987 og er uddannet blokfløjtenist på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvorfra hun tog kandidateksamen i 2013. Hendes hovedfagslærer var Bolette Roed, og hun har i løbet af sin studietid desuden deltaget i masterclasses med blandt andre Jordi Savall, Kees Boeke og Dan Laurin. Til sin kandidateksamen skrev hun en afhandling om den skotske folkemusiks indflydelse på barokmusikken i England, og den blev indledningen på en stor passion for netop denne genre. Opgaven blev senere i uddrag trykt i tidlig-musik magasinet ”Custos”. Camilla er aktiv kammermusiker i flere konstellationer, bl.a. som medlem af blokfløjtekvartetten Snów, som har optrådt ved anerkendte festivals i Danmark og Polen og har specialiseret sig i renæssancens consortmusik. Derudover har hun været med til at uropføre værker af blandt andre Filip Melo og Mette Nielsen. Også det pædagogiske arbejde ligger Camilla på sinde. Til dagligt underviser hun i blokfløjte og hørelære for børn på Den Lille Musikskole på Frederiksberg, og sammen med to kolleger er hun i færd med at udarbejde en ny blokfløjteskole for børn.